Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Februar 2004


Kunstrådet som trojansk hest


Kunstrådets første handlingsplan viser strategisk overblik og giver grundlag for fremtidige forbedringer

Kunstrådet har præsenteret sin handlingsplan for de kommende år. Planen kaldes Handlingsplan 2003-2006, men dækker i virkeligheden kun årene 2004 og 2005. At kalde en plan offenliggjort januar 2004 for 2003 er lidt post festum. Kunstrådet har fået en mulighed for at skabe nye initiativer med en ekstra bevilling, som er givet for årene 2003-2005. Derfor omfatter Kunstrådets handlingsplans økonomiske del ikke 2006. I begyndelsen af 2005 vil Kunstrådet evaluere sin foreløbige indsats - med henblik på at stille forslag til Finansloven for 2006.

Netop Finanslovens ekstra midler til Kunstrådet giver Rådet værktøjet til at tænke strategisk og lægge op til nye indsatser og nye former for kunstpolitisk tværfaglig tænkning. Med Kunstrådets handlingsplan må man entydigt sige, at det politiske sigte med rådet: at skabe nye samarbejder på tværs af genrer og vanetænkning er lykkedes.

På mange felter lykkes det for Kunstrådet at lægge op til aktiviteter og prioriteringer på en måde, som ikke ville have været mulig indenfor de enkelte nu nedlagte faglige råd, der netop var bundet af faglig tænkning og stillingtagen indenfor områderne. Og hvor det ligefrem var at se som en krigserklæring, hvis man uden forudgående diplomati vovede sig i nærheden af hinandens kompetencefelter.

Handlingsplanen har en række centrale målsætninger som er:
  • at opfange nye bevægelser
  • at prioritere kunst for børn
  • at udvikle talenter
  • at styrke det internationale perspektiv
  • at begrænse egentlige driftstilskud
  • at forenkle administrationen.
Ud fra disse målsætninger vil man prioritere:
  • børn
  • talentudvikling
  • frie midler
  • regelforenkling
  • tværgående projekter
  • international kulturudveksling
  • residencies for udenlandske kunstnere
  • samarbejde med den private sektor
  • samarbejde med kommuner og amter

Pengekassen åbnes

Handlingsplanens økonomiske del viser en prioritering som først og fremmest er rettet mod børn og unge, tværgående projekter, talentudvikling og internationale initiativer. Kunstrådet har ialt 120 mio til rådighed for årene 2004 og 2005. Heraf har man valgt at bruge 39 mio til børn, 20 mio til tværgående projekter, 18 mio til talentudvikling, samt 16 mio til internationale aktiviteter.

Børneinitaitiverne er:
  • præsentation af alle kunstarter på skoler - 17 mio
  • Statsensemble for børneteater - 12 mio
  • ansættelse af kunstnere - 8 mio
  • læsekampagne for 15-18-årige - 2 mio
Tværgående projekter:
  • musikdramatik - 10 mio
  • tværkunstneriske projekter, eksempelvis performance og ny cirkus - 10 mio
Talentudvikling:
  • Talentpleje moderne dans - 6 mio
  • Workshopforløb der fører til konkrete kunstprojekter - 4 mio
  • Samarbejder mellem danske og udenlandske kunstnere - 2 mio
Internationale initiativer:
  • Styrket indsats - 6 mio
  • DCA Gallery New York - 5 mio
  • Præsentation ved festivals mm - 6 mio
Beslægtet med de internationale initiativer er også det særlige program Artists in residence, gæsteboliger og -ordninger for udenlandske kunstnere. Hertil afsættes 4 mio.

Langt størstedelen af Kunstrådets bevilling på 120 mio vil blive brugt i 2005. Dermed må man sige, at der er sund fornuft i Kunstrådets plan om evaluering foråret 2005. Der vil være et forventningspres på mindst 40 mio årligt, snarere 60 mio, fra 2006 og fremover.

Kunstrådet blev sat til verden for at styrke styringen af kunstmidlerne. Det kan nemt blive en trojansk hest, som styrker den strategiske tænkning på Kulturministeriets område - og dermed kommer til at forstærke det økonomiske pres.

Læs også:
Kunstråd med konflikter
Handlingsplanen bag facaden

Søndag Aften 02/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.